Sovcomflot misser betaling for nybygning

Sovcomflot misser betaling for nybygning
Arkivfoto.

Fredag 20. maj 2022 kl: 13:57


Det russiske tankrederi Sovcomflot, der er blevet tvunget til et større udsalg på grund af sanktionerne mod Rusland, får nu også annuleret en kontrakt på et af tre kontraherede LNG-skibe fra det sydkoreanske værft Daewoo. Rederiet har dog fortsat flere skibe under bygning.

Sovcomflot oplyser selv, at rederiet har skilt sig af med 14 skibe ud af 122 i flåden for at nedbringe sin gæld til europæiske långivere, skriver TradeWinds.
Gælden skulle ifølge Sovcomflot være nedbragt fra 3 mia. dollar til 1,7 mia. dollar.

Ordren på et LNG-tankskib til en værdi på mere ned 280 mio. dollar blev aflyst af Daewaoo, da Sovcomflot ikke overholdt en betalingsfrist. Skibet var det ene ud af tre, der er under bygning på Daewaoo til planlagt levering fra juni i år og frem.

Det russiske rederi har også fortsat skibe i ordre på Samsung Heavy Industries og rederiets samlede ordrebog omfatter ifølge VesselValue 13 skibe.

Kilde: TradeWinds/Splash


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark