Hovsa - der er 8,3 mio. for meget i kassen
Der bliver en god stak billigere billetter til de rejsende til og fra Bornholm i 2023, fordi Bornholmslinjen i 2021 opkrævede flere penge fra passagerne, end de i følge kontrakten havde lov til, skriver Bornholms Tidende.
”Overskridelsen af kontraktens bestemmelser betyder, at der i 2023 vil blive udbudt langt flere af de billigste lavprisbilletter, så den korrigerede maksimale gennemsnitspris rammes. Det drejer sig især om lave biler på ruten Rønne-Ystad, høje biler med anhængere på begge ruter samt høje biler på ruten Rønne-Ystad,” skriver trafikkontaktrådets sekretariat.
Men de billige billetter bliver ikke så billige som tidligere på grund af de høje oliepriser, der væltes over på billetterne.
Men modregningen kan komme til at afbøde noget af effekten af den prisstigning på 12,85 pct. i 2023, som Bornholmslinjen lægger op til.
Kilde: Bornholms Tidende.