Maersk starter ny flodsystem-containerrute

Maersk starter ny flodsystem-containerrute
Foto: Maersk

Onsdag 27. juli 2022 kl: 08:00


Maersk skaber nu mulighed for, at kunderne kan benytte en hurtigere og mere pålidelig containerforbindelse mellem Indien og Bangladesh. Transporten sker via et flodsystem, kendt som the Indo-Bangladesh Protocol Route.

”Indo-Bangladesh Protocol Route har skabt store handelsmuligheder mellem de to lande i løbet af de sidste årtier. Ved at udvikle containertransport på denne rute, skaber vi nu nye muligheder for importører og eksportører”, siger Vikash Agarwal, administrerende direktør for Maersk South Asia.

Første transport bestod af 50 containere tilhørende Coca-Cola Bangladesh Beverages, der blev sejlet på en flodpram fra Kolkata i Indien til en flodhavn nær Dhaka i Bangladesh.

”Jomfrupramrejsen blev gennemført med succes, og indebar en betydelig reduktion af transittiden”, siger Soumyendu Sen Sarma, finansdirektør i Coca-Cola Bangladesh Beverages.

Godstransport via havet kan være en udfordring i monsuntiden, hvor voldsomt vejr ofte skaber store forsinkelser. Dertil kommer kapacitetsproblemer i havnene.

Ud over transport mellem Indien og Bangladesh, indebærer den nye rute også en forbedring af transporten til Bhutan.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark