Dansk spritfærge skrottet i Buenos Aires
Den gamle danske spritfærge Langeland II, der sejlede mellem Bagenkop og Kiel fra 1977 til 1989, blev i sidste måned skrottet på Tandanor værftet i den argentinske havneby Buenos Aires. Færgen nåede 45 år på vandet, herunder 12 år i dansk farvand.
Langeland II blev som nybygget færge indsat på Langeland-Kiel ruten i 1977, hvor den tog over efter færgen Langeland, der startede ruten op i 1965.
I 1989 blev den erstattet af den endnu større færge Langeland III.
Langeland II blev omdøbt til Solidor II og sejlede i 9 år på Kanaløerne, inden den i 1998 blev indsat på en rute mellem Buenos Aires og Colonia i Argentina.
Fra 2001 lå færgen ubrugt hen i Buenos Aires, indtil den i maj blev bugseret til skrotning.
Kilde: Fyns Amts Avis / Søsiden.
Se billeder fra ophugningen HER