Kolding Havn ansætter ny havnedirektør

Kolding Havn ansætter ny havnedirektør
Arkivfoto

Tirsdag 2. august 2022 kl: 11:00


Kolding Havn har ansat Heino Svenningsen som havnedirektør med virkning fra den 15. september. Han kommer fra en stilling som direktør for AMU Syd, og har tidligere blandt andet haft en række topstillinger i Falck.

”Vi har peget på den Heino Svenningsen som vores kommende direktør for Kolding Havn, fordi han har den rette sammensætning af kompetencer fra både privat og offentligt regi. Med den nye direktør ved roret skal vi omsætte havnens strategiske mål til virkelighed, så der venter os ganske mange tiltag indenfor en overskuelig tidshorisont”, siger Birgitte Munk Grunnet, bestyrelsesformand for Kolding Havn og 1. viceborgmester i Kolding.

”Personligt ser jeg frem til bestyrelsens tætte samarbejde med Heino Svenningsen og Kolding kommune om fremtidens store projekter, som får betydning for både erhvervshavnen og Kolding by. Vi har en ny og meget kompetent havnebestyrelse med stærke kompetencer”, siger Birgitte Munk Grunnet.

Heino Svenningsen siger om sin kommende tiltrædelse som havnedirektør:

”Kolding Havn har et unikt udgangspunkt med sunde forretningsområder, som jeg ser frem til at involvere mig i og udvikle mere på. Man kan nå langt med en klar ansvars- og rollefordeling – min erfaring er, at man kan nå unikke resultater gennem samarbejde og gensidig forståelse”.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark