Nordiske lande øger militært samarbejde

Nordiske lande øger militært samarbejde

Tirsdag 9. august 2022 kl: 08:00


Forsvarsministrene fra Danmark, Sverige og Norge har indgået en ny aftale der vil gøre det lettere at samarbejde og gennemføre fælles patruljering. Det sker som en reaktion på en stadig mere aggressiv russisk fremfærd i Østersøen.

”Vi lever i en usikker tid, som helt grundlæggende er præget af Ruslands aggressive adfærd”, sagde forsvarsminister Morten Bødskov, efter et møde mellem de landes forsvarsministre, der fandt sted i Malmø mandag.

”Vi må forvente, at Østersøområdet bliver præget af et højere spændingsniveau, end vi har været vant til”, sagde Morten Bødskov videre.

Aftalen skal også gøre det lettere at dele taktiske informationer, og operere i hinandens territorium.

”Vi skal stå sammen med vores naboer om vores fælles værdier og sikkerhed”, siger forsvarsministeren.

Rusland har over en længere periode oprustet markant i Østersøregionen, hvor russiske styrker særligt de sidste fem år er blevet moderniseret, nye enheder er blevet opbygget, mens nyt materiel er blevet tilført til det vestlige Rusland og Kaliningrad.

Kilde: Forsvarsministeriet


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark