Maersk køber massivt ind hos Viking

Maersk køber massivt ind hos Viking
Vikings brandslukningssystem HydroPen kommer nu om bord på alle Maersk´ containerskibe. Foto: Viking Life-Saving Equipment.

Onsdag 17. august 2022 kl: 08:00


A.P. Møller - Maersk vil udstyre hele sin flåde med brandsluknings-systemet HydroPen fra danske Viking Life-Saving Equipment, der er udviklet til at slukke brande i containere, stakket ombord på containerskibe. Ordren er den hidtil største, Viking har modtaget på HydroPen-systemet.

“Fra at have været involveret i de tidlige udviklingsfaser til at implementere HydroPen systemet fuldt ud, vi ser A.P. Møller - Maersk endnu en gang vist sit kompromisløse engagement i forhold til at gå ud over industristandarder for at beskytte både sine besætninger og kundernes last og aktiver,” siger Anders Nørgaard Lauridsen, Senior Country Director, Østersøen i Viking.

HydroPen er drevet af vandtryk, der får en turbine til at drive enhedens bor indtil det trænger gennem containeres dør, hvorefter vand, skum eller CO2 kan sprøjtes ind i containeren for at bekæmpe ilden.
Hvis den brændende container står højt i en stak kan HydroPen, der har været på markedet siden 2019, benyttes ved hjælp af en teleskopstang.

“Vores erfaring har været, at når et containerrederi først sætter pris på effektiviteten af HydroPen som et brandslukningsværktøj, bliver systemet købt ind til hele flåden,” siger Lasse Boesen, Product Manager i Viking.

Containerskibet Maersk Honam blev i marts 2018 ramt af en voldsom brand, der netop startede i containere og som kostede fem besætningsmedlemmer livet. Det den gang næsten nye skib måtte efterfølgende udstyres med et nyt forskib.’

Kilde: Viking Life-Saving Equipment.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark