Storaktionær sælger ud af Hafnia

Storaktionær sælger ud af Hafnia
Arkivfoto

Torsdag 8. september 2022 kl: 15:02


KORT NYT: Den amerikanske kapitalfond Oaktree har solgt en aktiepost på 8,8 procent i tankskibsrederiet Hafnia, der drives fra København. Oaktree blev storaktionær i Hafnia, da kapitalfond i november sidste år solgte rederiet Chemical Tankers til Hafnia.

Med købet overtog Hafnia 32 produkt/kemikalie tankskibe - 18 Handysize-, 8 Intermediate- og 6 MR-tankskibe. Hafnia lagde ikke penge på bordet for at overtage CTI, men betalte med aktier i Hafnia.

Efter salget er Oaktree stadig en betydningsfuld aktionær i Hafnia, med en ejerandel på 9.98 procent af aktierne.

I det lille år Oaktree har haft de aktier det nu har solgt, er værdien mere end fordoblet.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark