Verdens første digitale skibsregister er dansk

Verdens første digitale skibsregister er dansk
Foto: Søfartsstyrelsen.

Torsdag 19. januar 2023 kl: 08:00


Søfartsstyrelsen har i denne uge lanceret verdens første digitale skibsresiter, der skal fjerne bøvlet papirarbejde og højne sikkerheden i forhold til skibsregistrering. Hidtil er den praktiske indregistrering og ændringer i de over 6.000 skibe i registret foregået manuelt.

Det nye digitale skibsregister skal gøre det lettere og hurtigere for alle, der arbejder med registering af skibe.

"Digitalisering er et centralt omdrejningspunkt for fremtidens skibsfart. Lanceringen af det digitale skibsregister i dag er et væsentligt initiativ i den forbindelse. Det digitale skibsregister gør op med manualt papirarbejde og har stort potentiale til at effektivisere og lette de administrative byrder for rederier ved skibsregistrering og skibshandel,” siger vicedirektør, Niels Peter Fredslund, Søfartsstyrelsen.

Der er dog fortsat enkelte typer af anmeldelser, der kun kan foretages manuelt.

Søfartsstyrelsen gennemgår det nye digitale skibsregister HER.


< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark