Unifeeder opruster imellem Afrika og Indien

Unifeeder opruster imellem Afrika og Indien
Foto: Unifeeder

Tirsdag 24. januar 2023 kl: 08:00


Det danske feeder-rederi Unifeeder, der siden 2018 har været en del af havne- og rederiselskabet DP World, opgraderer nu sin MJI-rute, der forbinder det sydlige Afrika med Mellemøsten og Indien, til ugentlige sejladser.

MJI-ruten forbinder Maputo i Mozambique og Mombasa i Kenya med nøglemarkeder i Mellemøsten og Indien.

”Vi er glade for at skære igennem trængslen ved at opgradere vores direkte rute fra to ugers til ugentlige sejladser”, skriver rederiet i en meddelelse.

”Vi tilbyder den hurtigste transittid på henholdsvis 11 og 16 dage og accepterer både tør- og kølelast”, hedder det videre.

Unifeeder blev i 2018 solgt til havneselskabet DP World for 660 millioner euro, svarende til 4,9 milliarder kroner.

Redaktionen



< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark