Skib der blev brugt til sprængninger fundet
De tyske myndigheder har angivelig identificeret et skib der blev anvendt, i forbindelse med sprængningen af Nord Stream 1 og 2 gasrørledningerne i slutningen af september sidste år. Der er fundet spor efter sprængstof om bord på skibet.
Skibet blev ifølge flere tyske medier lejet af en gruppe på seks personer, heraf en kvinde, og forlod Rostock den 6. september.
Gruppen anvendte falske pas, og det vides ikke hvilken nationalitet de har. Men flere anerkendte medier skriver, at der er oplysninger som tyder på, at der var tale om en pro-ukrainsk gruppe.
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj afviser, at den ukrainske regering har haft noget med sprængningen at gøre. De tyske medier skriver dog også, at der kan have været tale om en false flag-operation, hvor målet var at kaste mistanke på Ukraine. -mauh