Stor interesse for offshore kick-off
Langt over 100 deltagere har allerede meldt sig til det kick-off arrangement, som onsdag den 3. marts skyder det ambitiøse projekt "Energi på havet" i gang. Måler med projektet er at styrke den danske offshoreindustri.
"Vi har oplevet en helt utrolig interesse for projektet og er i øjeblikket oppe på 126 tilmeldinger til selve kick off. I forvejen arbejder Offshore Center Danmark og de i alt 40 samarbejdspartnere hektisk i kulissen for at blive klar til at sætte projektet i gang", siger Marianne Tølbøll, projektkoordinator hos Offshore Center Danmark, til Jern- og Maskinindustrien.
Det tre år lange projekt "Energi på havet" skal bane vejen for mindst 7000 nye arbejdspladser i offshore industrien inden 2020. Derudover er målet at få mange flere unge til at uddanne sig inden for de fag, som offshoresektoren efterspørger.
Kilde: Jern- og Maskinindustrien