Søfartsstyrelse stopper færge til Bornholm
Søfartsstyrelsen har nedlagt forbud mod, at Bornholmstrafikken bruger den polskejede færge Skania til at sejle passagerer mellem Rønne og Ystad. Det sker fordi ingen af besætningsmedlemmerne taler skandinavisk.
"Ingen af besætningsmedlemmerne, der har med sikkerheden at gøre, talte et skandinavisk sprog. De talte polsk eller engelsk, men på en rute, der anløber dansk havn, skal sikkerhedsbesætningen tale et skandinavisk sprog", siger synschef i Søfartsstyrelsen, Lars Nielsen, til DR P4 Bornholm.
Problemet blev opdaget lørdag, og Søfartsstyrelsen nedlagde straks forbud mod, at Skania igen anløber Rønne Havn med passagerer, uden at sagen er bragt i orden. Styrelsen overvejer nu, om sagen skal have konsekvenser for Bornholmstrafikken.
"Det er en katastrofe, når et stort, veletableret og delvist statsfinancieret selskab går ud og trikker lovgivningen på det område, og dermed læner sig op ad en sag, der kunne blive ganske alvorlig, hvis der sker en ulykke", siger formanden for fagforeningen 3F Sømænd, Søren Sørensen til DR.
Det har ikke været muligt for DR at få en kommentar fra Bornholmstrafikken.
Kilde: DR P4 Bornholm