Grønlandske havnechefer i Aalborg
Royal Arctic Havneservice har netop afsluttet sit årlige møde, hvor havnecheferne mødes for at gennemgå det sidste år og sætte fokus på de vigtigste opgaver i den kommende tid. Dette års møde fandt sted i Aalborg.
Havneservice er en af Grønlands største arbejdspladser med mellem 200 og 250 medarbejdere, afhængig af sæson, fortæller divisionschef Taitsiánguaq Olsen, og derfor er ledelse en af havnechefernes vigtigste opgaver.
På Royal Arctics havnechefmøde brugte deltagerne bl.a. en hel dag på at drøfte rollen som leder. Derudover har havnecheferne arbejdet med emnet sikring af havnene efter de internationale regler, der er skærpet kraftigt de seneste år.
Da mødet foregik i Aalborg, var der også lejlighed til at mødes med kollegerne i Arctic Container Operation på Grønlandshavnen, hvor et af emnerne var løftegrej og de krav, der stilles til det.
Kilde: Royal Arctic Line