Mærsk vil begrænse gasafbrænding
Mærsk Olie og Gas er indstillet på at begrænse afbrændingen af gas på de danske produktionsplatforrme i Nordsøen. Sammen med Energistyrelsen indgår Mærsk nu i et udredningsarbejde der skal gøre olie og gasudvindingen mere miljøvenlig.
Olie- og gasproduktionen i Nordsøen skal gøres mere energieffektiv. Det er en del af Folketingets nyligt vedtagne energiaftale, og også en udtalt forventning fra klima- og energiminister Connie Hedegaards. Det skriver jv.dk.
Og Mærsk Olie og Gas er helt enig:
"Naturgassen er værdifuld for os, og vi vil gerne sælge mest mulig af den i stedet for at bruge den som brændstof", siger underdirektør i Mærsk Olie og Gas, Anders Würtzen
"Vi skal i samarbejde med Energistyrelsen deltage i et udredningsarbejde om muligheden for at tilrettelægge olie- og gasudvinding endnu mere energieffektivt, og det ser vi frem til".
Kilde: jv.dk