Mærsk tættere på oliekontrakt i Bahrain
Maersk Oil er kommet et stort skridt nærmere et muligt nyt olieeventyr. Den olierige Golfstaten Bahrain har udvalgt Maersk Oil som en af tre mulige bydere, der kan komme til at stå for en udvidelse af landets oliejagt.
Ifølge borsen.dk har Bahrain udvalgt Maersk Oil til at gå videre til den næste runde sammen med Exxon og Occidental. Feltet er dermed indsnævret fra oprindelig otte bydende selskaber til nu kun tre.
Hvem af de tre olieselskaber der ender med at vinde den store kontrakt bliver offentliggjort senere i denne måned.
Bahrain sigter efter at kunne fordoble sin olieproduktion fra nu 35.000 tønder om dagen til fremover 70.000 tønder om dagen.
Kilde: borsen.dk