Olieprisen hamrer i vejret
Prisen på råolie er tordnet i vejret siden de olieproducerende landes organisation OPEC onsdag på et møde onsdag besluttede at fastholde olieproduktionen på det nuværende niveau. Brisen på en tønde let råolie har for første gang passeret 104 dollar.
Prisen på en tønde let råolie til levering i april steg onsdag 4,64 dollar på råvare-børsen i New York. Dermed er prisen på en tønde amerikansk WTI-olie oppe i 104,16 dollar, hvilket er rekord. Stigningen svarer til at en tønde olie er blevet 4,66 procent dyrere på en enkelt dag. Det skriver borsen.dk.
Stigningen kommer efter at OPECs olieministre tidligere på dagen besluttede at fastholde den nye produktion, og dermed undlade at komme den høje oliepris til undsætning.
En anden faktor bag den markante prisstigning er ifølge portalen, at nye tal vider, at USA's olielagre nu igen falder. Og det kom bag på markedet der havde forventet en stigning i olielagrene.
Kilde: borsen.dk