Torm gennemfører FR8 køb
Torm har nu fået myndighedernes godkendelse af købet af 50 procent af aktierne i FR8 Holdings Pte Ltd, som er et datterselskab af det internationale olieselskab Projector S.A.
Der er nu opnået godkendelse fra alle relevante konkurrencemyndigheder og Torms erhvervelse af 50 procent af FR8 er blevet gennemført mandag, den 10. marts 2008, hvor aktiebreve svarende til 50 procent af FR8 er blevet udstedt til Torm.
Projector S.A. vedbliver med at kontrollere de resterende 50 procent af FR8.
Torm offentliggjorde købet af halvdelen af FR8 den 24. januar 2008.
På fredag, den 14. marts, offentliggør Torm selskabets årsrapport for 2007.
Kilde: Torm