Minister vil ændre sømandsloven
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fremsat et forslag til ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs der indebærer, at det statslige tilskud til lægeundersøgelse af søfarende og fiskere bortfalder.
Fremover vil det være arbejdsgiveren som skal betale for undersøgelsen.
Ændringen er en opfølgning på handlingsplanen "Danmark som Europas førende søfartsnation", som regeringen udsendte i 2006. Forslaget indebærer en udvidelse af politiets adgang til at tilbageholde skibe til sikring af bødekrav og sagsomkostninger.
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2008, dog vil den statslige betaling for lægeundersøgelse af fiskere fortsætte frem til 1. januar 2011.
Kilde: Søfartsstyrelsen