DH: Vejgodsstrategi gavner havnene
Danske Havne er godt tilfreds med den nye vejgodsstrategi som transportminister Carina Christensen fremlagde i dag. Af strategien fremgår det, at vejgodstransporterne udgør omkring 90 procent af det gods der transporteres rundt i Danmark.
"Danske Havne er glade for den ny vejgodsstrategi", siger
Det siger Danske Havnes formand, borgmester Uffe Steiner Jensen.
"Strategien er et solidt stykke arbejde. De danske havne har behov for et effektivt vejtransporterhverv. For den samlede transportkæde er det afgørende, at godset kan komme hurtigt og sikkert frem - også til og fra landsiden af havnene."
"Derfor er det også vigtigt, at samspil mellem transportformerne har en central plads i strategien. Der er et stort uudnyttet potentiale i øget samspil mellem vejtransporten og andre transportformer. Alle transportformer skal udnyttes bedre, når udviklingen medfører globalisering af vareproduktionen, øget samhandel, generel økonomisk vækst og hastigt voksende trafikmængder," siger Uffe Steiner Jensen
"Trafikmængderne vokser så hurtigt, at vi umuligt kan skaffe kapacitet nok ved blot at udvide det overordnede vejnet. Der må ses på, hvor der ellers er ledig kapacitet. Og det er der på havet! Spørgsmålet er derfor, om vognmændene er klar til at udnytte den blå motorvejs kapacitet i højere grad fremover? Måske kunne vognmænd endda gå ind i den maritime branche og agere som skibsredere? Det kunne have været interessant, hvis strategien var gået skridtet videre og havde stillet sådanne spørgsmål," siger Danske Havnes formand Uffe Steiner Jensen.
Kilde: Danske Havne
Læs mere om den nye vejgodsstrategi HER