Norge bygger avanceret seismisk fartøj
Aker Yards har bygget verdens hidtil mest avancerede seismiske fartøj. Det 102 meter lange og 40 meter brede skib har plads til 22 slæbemålinger, og er blandt andet udstyret med et bevægeligt helikopterdæk. Pris: 800 millioner kroner.
Ramform Sovereign er det syvende skib og hidtil mest avancerede i rækken af seismiske fartøj, som Aker Yards har bygget til den internationale virksomhed Petroleum Geo-Services som har hovedsæde i Oslo. Det skriver ing.dk.
Under overfladen trækker skibet op til 22 kabler, også kaldet streamerne, der flyder i forskellige dybder for at undgå støj fra bølgerne. Kablerne er fyldt med olie og hydrofoner, der kan opfange lydbølger fra seismiske undersøgelser.
Ombord er der ti spil, som kan lagre 7.500 meter streamer, og 16 spil, der kan lagre 9500 meter streamer. Kablerne bliver adskilt ved brug af separationstov, som bliver koblet på fronten af kablerne, skriver Tekniske Ukeblad.
Som noget nyt er det 40 meter brede skibe udstyret med et særligt helikopter landingsdæk, der er designet til at bevæge sig sidelæns under hårdt vejr.
Petroleum Geo-Services står selv for installeringen af det seismiske udstyr, mens Aker Yards står for alt andet.
Kilde: ing.dk