Oliejagt i den sydlige del af Danmark
Danica Resources ApS har fået tilladelse til efterforskning af olie og gas i et 6.420 kvadratkilometer stort koncessionsområde i den vestlige del af Østersøen. Staten deltager i tilladelsen med 20 procent gennem Nordsøfonden.
Nu skal der ledes efter olie og naturgas i den vestlige del af Østersøen ud for kysterne på Lolland Falster og Sydfyn.
Danica Resources, der vil undersøge mulighederne ved Lolland Falster og det sydfynske øhav, har i forbindelse med det indledende efterforskningsarbejde identificeret flere geologiske strukturer, som kan rumme kommercielle olie- eller gasforekomster.
Disse strukturer minder meget om tilsvarende strukturer i den nordlige del af Tyskland og Polen, hvorfra der allerede i dag produceres olie og gas.
.
Danica Ressources består af danske og udenlandske investorer. Det er den civilingeniøruddannede Jens Vasehus, der er direktør i Danica Resources, og som officielt har tilladelsen til at søge efter olie og naturgas i området.
Kilde: erhvervsbladet.dk