Søfartens Ledere strammer op
Søfartens Ledere vil fremover satse mere på at etablere et velfungerende talsmandskorps og øge indsatsen for at få en større organiseringsgrad i den mindre skibsfart. Det er nogle af de beslutningerne der blev taget på et seminar og bestyrelsesmøde i denne uge.
Søfartens Lederes bestyrelse og sekretariat var i denne uge samlet to dage til seminar og bestyrelsesmøde i Svendborg. På seminaret drøftede bestyrelse og sekretariat bl.a. vision og mission for foreningen.
Et af emnerne var en SWOT analyse (styrke, svaghed, muligheder og trusler) af Søfartens Ledere. På baggrund af analysen var der efterfølgende i bestyrelsen enige om, at indsatsen efter dette års bestyrelsesseminar skulle fokuseres på enkeltområder.
Det drejer sig om:
Arbejde for at få et veletableret og velfungerende talsmandskorps blandt foreningens medlemmer.
Øge indsatsen for at få en større organiseringsgrad blandt kollegerne ansat i det, man kalder den mindre skibsfart.
Etablering af en undergruppe af Søfartens Ledere for alle medlemmer der er ansat som skibsofficerer på færgeoverfarter.
Kilde: Søfartens Ledere