Blue Water køber tysk søfragtfirma
Blue Water har overtaget søfragtdivionen hos Stuhrsped Logistik & Spedition GmbH i Bremen. Blue Water kender firmaet Stuhrsped Logistik & Spedition særdeles godt, da de to firmaer har adresse i samme bygning.
Stuhrsped blev grundlagt i 1994, og søfragtdivisionen er specialiseret i transport af træ fra/til oversøiske markeder og tilbyder desuden oplagring og fortoldningsopgaver.
Siden Blue Water i 2006 oprettede afdelingen i Bremen har afdelingen beskæftiget sig med transport af specielt industrigods, projektgods og har desuden været aktive inden for sø- og luftfragt samt pakhusforretninger.
Ved at sammenlægge de to afdelinger får Stuhrsped adgang til Blue Waters internationale netværk af egne kontorer og agenter, og Blue Water får til gengæld tilføjet endnu et segment til sit forretningsområde - nemlig
træindustien, hvilket passer perfekt ind i Blue Waters forretningsstrategi.
Kilde: Blue Water