Containerskib lækker olie ud for Norge
Det islandske containerskib Godafoss, der sejler for rederiet Eimskip, lækker olie efter at det torsdag aften - med en fart på13,5 knob - løb på grund, 100 meter fra den norsk kyst ved Frederikstad og meget tæt på en nationalpark
Ved grundstødningen blev der slået læk på to brændstoftanke i den midterste del af skibet. Tankene har en kapacitet på 250 tons hver, men det vides ikke, hvor meget olie de indeholdt - ligesom det heller ikke vides, hvor meget olie der er løbet ud.
Fredag morgen er der lagt oliebomme ud rundt om skibet, og flere skibe fra den norske kystvagt er til stede på positionen. Et svensk miljøskib er i gang med at opsamle olie.
Containerskibet, der har en slagside på 7 grader, står fast på klippeskæret. Årsagen til grundstødningen er indtil videre ukendt.
Godafoss var på vej fra Fredrikstad til Helsingborg med 429 containere om bord, da ulykken indtraf. Det skete kort efter, at en lods havde forladt containerskibet.
Igen af den 14 mand store besætning kom til skade ved grundstødningen.
Kilde: Kystverket.no
Se videoptagelse af det grundstødte skib: