Danske Havnes Initiativpris 2010
Hvilken havn er danmarksmester i samarbejde? Danske Havnes Initiativpris skal uddeles den 16. november 2010. Men først skal Danske Havne have fundet kandidaterne og have kåret årets vinder.
Spørgsmålet er, hvilken havn der er havnesektorens stærkeste samarbejdspartner. De danske havne er lokale og regionale dynamoer. Havnene bidrager til vækst, styrket konkurrenceevne og dynamik hos det lokale erhvervsliv og i området. Det er bredt politisk anerkendt. Initiativprisen 2010 skal bruges til at konkretisere, hvor og hvordan havnen er samarbejdspart.
Temaet er bredt. Det kan både være i samarbejde med virksomheder på havnen, med kunder udenfor havnen, med byen eller mellem flere havne.
Det kan være et initiativ, der tiltrækker ny aktivitet, der optimerer logistikkæden, der styrker klyngen, der skaber større forståelse for havnens betydning, der sætter spot på havnen i byen ..
Det kan være i fast struktur og organisation, eller det kan være mere løst..
Hovedsagen er, at der skabes værdi gennem partnerskab. Danske Havnes Initiativpris uddeles blandt Danske Havnes medlemmer - altså havnene. Men initiativet må meget gerne indstilles sammen med eller af havnens samarbejdsparter.
Dommerkomiteen Der er nedsat en dommerkomite med bred erfaring indenfor infrastruktur-området og ikke mindst har gjort sig en række tanker om havnen som oplagt samarbejdsparter, ligesom der er solid praktisk erfaring med klyngedannelse. Komiteen består af:
Afdelingschef Claus Baunkjær, Transportministeriet
Fhv. adm. direktør for Carl Bro og medlem af Infrastrukturkommissionen Birgit Nørgaard
Professor ved CBS, formand for Copenhagen-Malmö Port (CMP) og medlem af Danske Havnes bestyrelse, Peter Maskell
Kommunikationsdirektør ved Femern A/S, Ajs Dam
Vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne
Der vil blive nomineret 3-5 havne, som I vil høre mere til før den endelige vinder kåret.
Følg med på Danske Havnes website.
Kilde: Danske Havne