Droner kan spare Maersk millioner
Maersk Tankers gennemførte sidst i januar den første drone levering til et skib på havet. Testen fandt sted nær Kalundborg i Danmark. Brug af droner til at levere presserende pakker til skibe og foretage inspektioner har en stor omkostnings- og tidsbesparende potentiale for Maersk Tankers.
”Omkostninger for et fartøj er i gennemsnit 1.000 dollar og kan nemt løbe op i 3.000 dollar eller mere. Med det nuværende prisniveau for droner, når et skib i gennemsnit har tre tilfælde årligt, hvor fartøjstransport kunne erstattes af en drone, betyder det en potentiel besparelse af 3.000-9.000 dollar per skib om året. Da Maersk Tankers har omkring 100 skibe, kunne besparelsespotentialet være betydeligt”, siger Markus Kuhn, Supply Chain Manager hos Mærsk.
Maersk Tankers har høje omkostninger til levering af små pakker med mindre presserende reservedele, post eller medicin til flådens skibe på grund af behovet for et fartøj. I tankskibsbranchen, kan det være vanskeligt at forudsige lang tid i forvejen, hvilken havn, der anløbes som den næste. Selv når skibene er i havn, kan det være kompliceret og dyrt at få leveret mindre forsendelser, da tankskibe ikke altid kommer til kaj.
Maersk Tankers fuldførte den første drone test i slutningen af januar måned. Dronen var fra det franske firma Xamen og ATEX godkendt. Testen omfattede levering af en mindre pakke. På grund af dårlige vejrforhold, var det ikke muligt at starte dronen fra kysten.
Pakken blev i stedet droppet fra fem meters højde på skibet efter at dronen var startet fra en slæbebåd. Testen fandt sted ved Kalundborg og var godkendt af de danske myndigheder. Yderligere tests venter, før de nye droner kan blive en del af forsyningskæden for Maersk Tankers’ skibe.
Besparelsen ved brug af droner bare til levering af små forsendelser vil give Maersk Tankers en mulig besparelse på mellem godt to og seks millioner kroner årligt. Desuden overvejes det om dronerne, hvis de er tilstrækkeligt sikrede, så de ikke kan forårsage gnister, kan bruges til blandt andet
inspektion af tanke på skibene, da det er en risikabel opgave for besætningerne.
Kan dele af erfaringerne fra Maersk Tankers overføres, så de helt eller delvist kan bruges i resten af Maersk-flåden, er potentialet for besparelser i rederigruppen langt større.
Kilde: Maersk Tankers