Havmiljøøvelse i nordlig del af Øresund
Søværnets Operative Kommando gennemfører den 5. - 6. oktober en miljøøvelse i den nordlige del af Øresund, med blandt andre miljøskibene Gunnar Seidenfaden og Marie Miljø.
Scenariet for øvelsen er, at der sker en eksplosion på et tankskib. Ved eksplosionen er der opstået brand på tankskibet. Desuden får skibet skader på skroget, hvilket bevirker, at der siver olie ud.
Ifølge SOKs beregninger driver olieforureningen nordpå. Forureningen forventes at ramme kysten ved Gilleleje og Hornbæk den 6. oktober om formiddagen. Der er desuden en risiko for, at forureningen kan ramme den svenske kyst.
Ud over de to miljøskibene, deltager to andre fartøjer fra søværnet, tre marinehjemmeværnsfartøjer, Nordsjællands Politi, Helsingør og Gribskov Kommuner og det statslige beredskab fra Næstved.
Kilde: SOK