Norsk skib i skudduel med pirater
En gruppe somaliske pirater fik sig en alvorlig overraskelse, da et norsk skib, som de forsøgte at kapre, begyndte at skyde tilbage på de angribende pirater. Det vides ikke, om det var besætningen eller sikkerhedsvagter om bord på det norske skib der besvarede ilden.
Den norske ejede seismiske undersøgelsesskib, Geo Barents, befandt sig i nærheden af den kenyanske kyst søndag, da skibet blev angrebet og beskudt af formodede somaliske pirater.
Der er ikke meldt om sårede om bord på det norske skib, og der foreligger i det hele taget ikke mange detaljer på nuværende tidspunkt.
Det samme gælder en anden af weekendens hændelser, hvor det 5.281 DWT store græske fragtskib Lugela blev angrebet og kapret af pirater ud for den somaliske kyst. Angivelig satte skibet herefter kurs mod den somaliske kyst, men mandag formiddag kom så meddelelsen om, at skibets 12 mand store besætning havde genvundet kontrollen med skibet.
Præcis hvordan det er gået til, vides i øjeblikket ikke.
Kilde: Tradewinds