Østersølande foreslår trafik-sepration
Repræsentanter fra samtlige 10 lande rundt om Østersøen har kortlagt, hvor der er den største risiko for skibskollisioner, grundstødninger og ulovlige udledninger. Og ikke overraskende er det hovedruten, der bl.a. går gennem dansk farvand
Hovedruten går fra Skagen og ned gennem Storebælt, gennem Femernbælt og forbi Bornholm og videre til Sankt Petersborg.
"Det er især her, vi skal stramme op på sikkerheden for skibstrafikken", siger den danske repræsentant i samarbejdet, Peter Poulsen fra Søværnets Operative Kommando, til DR P4 Sjælland.
Østersølandene foreslår, at der på hovedruten generelt indføres et trafik-separationssystem, samt at der oprettelse af flere VTS-centre. Det mest omfattende foreslag er, at der indføres tvungen lodstvang for store skibe gennem Storebælt,
Femernbælt og Østersøen.
I begyndelsen af det nye år udkommer der en rapport, der indeholder udredningsarbejdet og anbefalingerne.
Kilde: DR P4 Sjælland