Stena Line risikerer at blive strejkeramt
Det svenskejede færgerederi Stena Line har lagt sig ud med den britiske fagforening RMT, fordi rederiet ønsker at bemande rederiets kommende storfærge på Harwich - Hoek van Holland overfarten, Stena Britannica, med flere filippinske sømand.
RMT, der organiserer en stor del af de britiske transportarbejdere, rasler med strejkevåbenet som en reaktion på, at Stena har sagt, at man vil udvide den filippinske andel af besætningen, når den nye 62.000 GT store kæmpefærge Stena Britannica i næste måned indsættes på rederiets rute mellem Harwich og Hoek van Holland.
Fagforeningen kræver, at de nye jobs går til britiske søfolk, eller i det mindste filippinske søfolk der får den samme løn som de britiske.
En Stena medarbejder siger den avisen Daily Mirror, at rederiet fortsat vil sammensætte besætningen af britiske, hollandske og filippinske søfolk. Der bliver ikke tale om at fyre britiske sømænd, siger rederiet.
Kilde: Tradewinds