Villum Clausen hurtigt klar igen
KORT NYT: Bornholmstrafikkens hurtigfærge Villum Clausen, der blev taget ud af drift tirsdag, efter at besætningen havde opdaget en smørolielækage på bagbord turbine, genoptager allerede sejladsen i morgen, fredag.
Det oplyser Bornholmstrafikken, efter at prøver har vist, at det var en defekt smøreoliepumpe som var skyld i lækagen på bagbord turbine.
En ny pumpe er ved at blive fløjet ind fra New Zealand, og den vil blive monteret i løbet af torsdagen.
Kilde: Bornholmstrafikken