Skibsfart belaster miljøregnskab med 5 %
Det bliver nødvendigt at skærpe reglerne for skibes forurening af luften, hvis udslippet fra skibene skal følge udviklingen fra andre transportmidler. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, under Aarhus Universitet.
Den internationale skibsfart fra danske havne bidrager årligt med 2,6 millioner ton CO2, som ikke indgår i Danmarks nationale klimaregnskab. Det svarer til et ekstra udslip på fem procent. Det skriver epn.dk.
Skibstrafikken mellem danske og udenlandske havne udleder også uforholdsmæssigt store mængder af kvælstofilter (NOx) og svovldioxid, der i omfang svarer til henholdsvis 34 procent og 167 procent af udslippet i Danmarks nationale opgørelse.
Kilde: epn.dk