Maraship Crewing klar med ny satsning
KORT NYT: Efter fusionen sidst år, hvor de to crewing firmaer Maraship Crewing og Danica Crewing Services indgik et joint venture, er selskabet - der har kontorer i Marstal og Hamborg - nu klar med et nye setup. Maraship har høje forventninger til 2017, ikke mindst i Wind-sektoren.
”Vi er rederiernes partner; de kan trække på os alle dage døgnet rundt. HR og bemanding/crewing kan være tidskrævende - og uden de rette søfolk kan skibene ikke sejle. Med en dybdegående screening og tæt dialog med søfolkene kan vi garantere, at kvalificerede søfolk mønstrer i den rette havn, på det rette tidspunkt og med alle de nødvendige certifikater og erfaring”, siger Henrik Jensen og Louise Motzfeldt, fra kontorerne i hhv. Hamborg og Marstal.
Samarbejdet har gjort det muligt at tilbyde rederierne såvel danske som udenlandske søfolk, alt efter hvad der er brug for om bord på de enkelte skibe. Flere rederier er allerede blevet præsenteret for det nye crewing samarbejde, og det potentiale der ligger i det.
Kilde: Maraship Crewing