Alt klappet og klart til ro-ro fusion
De sidste forhindringer er nu ryddet af vejen for den bebudede fusion mellem Wilh. Wilhelmsen Holding og Wallenius´s fælles ejede investeringer. Det betyder, at aktien i det fusionerede selskab, Wallenius Wilhelmsen Logistics ASA, vil kunne handles på børsen i Oslo om kort tid.
Med godkendelser på plads fra såvel konkurrencemyndigheder, obligationsejere og generalforsamlinger til den nye ejerstruktur mellem de to selskabers fælles ejede aktiviteter, kan praktikken gå i gang, når fusionen er blevet registreret i Brønnøysund Register.
Wilh. Wilhelmsen ASA vil udstede aktier til Wallenius Lines AB som betaling for de modtagne aktier i de fælles ejede aktiviteter.. Wilhelmsens andel i Wallenius Wilhelmsen Logistics ASA vil udgøre 37,8 pct., mens Wallenius ved gennemførslen af fusionen vil sidde med 47 pct. af aktierne. Selskaberne har dog aftalt, Wallenius skal reducere sin aktieandel til samme niveau som Wilh. Wilhelmsen.
Dermed er vejen banet for at skabe, hvad Anders Boman, CEO, Wallenius Lines, tidligere har kaldt for “verdens førende logistikvirksomhed i ro-ro-segmentet.”
Fusionen mellem de to nordiske rederier, der blev annonceret i september i fjor, ventes at udløse synergieffekter til en værdi på mellem 50 og 100 millioner dollar.
Kilde: World Maritime News
