Nybygningsordre til Jobi Værft A/S
Jobi Værft A/S i Strandby, ejet af brødrene Jesper og Bjarke Faurholt har stor succes som full-service værft inden for reparation og service og tilføjer nu endnu en nybygning i ordrebogen. Rederiet FN 462 JEANNE ApS, har indgået kontrakt med Jobi om ny konsumtrawler på 24 meter.
”Det særlige ved denne ordre er, at vi er med i hele projektet. Fra den spæde idé og design til bygning af skrog og efterfølgende udrustning. Det kræver tillid, som rederiet i den grad har vist os. En opgave, som vi håber, bliver bemærket af branchen, så nybygningssegmentet kan vokse for os i fremtiden. Vi har kompetencerne og de nødvendige faciliteter til at løse denne type opgave”, siger Jesper Faurholt.
Jobi Værft har udviklet konsumtrawleren er udviklet i et tæt samspil mellem rederiet, der drives af Svend-Erik Andersen og Peter Husth, og
den rådgivende skibs-ingeniørvirksomhed ShipCon ud fra rederiets specifikke behov.
”Vi har haft et godt samarbejde med rederiet og Shipcon. Når man er med fra A til Z i et projekt, får man en fantastisk erfaring og grundlag for et solidt slutprodukt, som vi er stolte af at være en bærende del af”, siger Jesper Faurholt.
Kilde: Erhvervshus Nord