Se Marstals flydedok blive slæbt afsted
En epoke sluttede i går, da Marstal Værfts flydedok forlod kajen og blev slæbt afsted. Mere end 100 ærøboere var mødt op for at se byens vartegn forsvinde. Dokken, der blev bygget i Tyskland i 1936, har ligget i Marstal havn siden 1990.
Det var triste miner og eftertanken, der prægede de mange fremmødte på havnen i Marstal i går, da den gamle dok blev slæbt afsted. Det nye bestemmelsessted er Svendborg. Det giver mere mening for værftet.
“Det er en kedelig dag for Marstal og hele Ærø. Men det er jo den vej det går for alle værfter. Hvis den ikke var kommet til Marstal i 1990, så havde vi ikke oplevet den opblomstring, som dokken har givet havnen. Dengang arbejdede der omkring 50 mand på værftet,” sagde Tommy Christensen til fyens.dk.
Flydedokken trækkes syd om Langeland og skal efter planen være fremme i Svendborg i morgen, søndag.
Se Fyns Amts Avis´s video-reportage fra havnen her.
Kilde: fyens.dk
