Dansk ruteoptimerings-service får ny chef
Optimum Voyage, der leverer ruteoptimering på baggrund af vejrudsigter, har ansat Mathias Nyman Rasmussen som kommerciel direktør, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Den nye direktør kommer fra en stilling som vice president i GreenSteam og har før det være at sat i Coach Solutions, der er et datterselskab af Clipper Bulk.
“Jeg er meget glad for, at vi har været i stand til at hente Mathias ind for at accelerere væksten for at gøre Optimum Voyage til en stor spiller i markedet for ruteoptimering,” siger Martin Hjort Simonsen, der er co-founder og teknisk direktør i virksomheden.
Optimum Voyage blev etableret i 2016 og leverer ruteoptimering baseret på vejrudsigter til alle typer skibe. Softwaren simulerer hundredtusindvis af rutevariationer for at finde netop den, der er mest brændstofoptimal
for skibet.
Kilde: Optimum Voyage