Danske havne klarer sig bedre end de fleste
De danske havne led i første og andet kvartal et fald i godsomsætningen på hhv. 8,3 pct. og 4,6 pct. Faldet er dog markant mindre end tabet i lande som Tyskland, Holland, Spanien og Italien - hvor faldet typisk ligger i størrelsesordenen 10 - 25 procent.
Arkivfoto.
Regeringens hjælpepakker til indlandsfærgerejser var med til at løfte humøret i sommer, og det samme var forventningen i godomsætningen, der igen var på rette vej. Desværre har efterårets komme aflyst forhåbningen om at indhente det tabte - især for de af havnenes forretninger, der er hårdest ramt.
For Danmark og østersølandene gør det sig gældende, at det første halvår har betydet en nedgang i krydstogt på 100 procent. Flydende bulk er reduceret med over 20 procent for begge kvartaler. Og containertransporten måtte ligeledes tage et tab på 12 procent i forsommeren, viser tal fra Danmarks Statistik.
”De danske erhvervshavne er kritisk infrastruktur, og leverer ydelser til en stor del af danske økonomi. Over 80 pct. af Danmarks import og eksport foregår ad søvejen. Havnene leverer infrastruktur til både udskibning og servicering af mange vindmølleparker, og de forretningsområder har vist sig resistente i krisetid.
Men rigtig mange danske havne er også afhængige af passagertransport - og både færge og cruise der er hårdt ramt af rejserestriktioner, herunder færgetransporten i Nordjylland netop nu. Derudover risikerer mange havne at blive ramt af et hårdt Brexit d. 1. januar, især fiskerihavnene og vestkysthavnene”, siger Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne.
Storbritannien var i 2019 ifølge Danmarks Statistik den sjette vigtigste handelspartner for danske havne målt på total godsomsætning, og dertil kommer også Brexits betydning for fiskeriet, der endnu er uafklaret.
Kilde: Danske Havne
