Tre døde efter containerskibs-kollision
Tre omkom og fem savnes efter at to containerskibe kolliderede ud for Shanghai søndag aften lokal tid. Det ene skib sank efterfølgende. Containerskibet Oceana blev ramt af maskinproblemer og kolliderede med kinesisk containerskib, hvor alle 16 besætningsmedlemmer måtte springe fra borde.
Det 172 meter lange containerskib Oceana med en kapacitet på 1.700 teu ramte det noget mindre kinesiske containerskib Xin Qi Sheng 69, der efterfølgende sank med 650 containere om bord.
De 16 besætningsmedlemmer på det kinesiske skib sprang i vandet, da skibet blev ramt. Otte af dem blev reddet, tre blev fundet døde, mens fem fortsat savnes, oplyser Shanghai´s maritime myndigheder.
Oceana er under management af det tyske selskab Leonhardt & Blumberg Shipmanagement, mens det kinesiske er ejet af Xiamen Qisheng Shipping.
Redningsarbejdet er fortsat i gang.
Donghai Rescue Bureau