Ny Seaglider skal svæve over Kanalen
Det franske rederi Brittany Ferries har indgået en kontrakt med den amerikanske virksomhed Regent om levering af en nyudviklet svævebåd - Seaglider - til indsættelse på rederiets rute mellem Portsmouth og Cherbourg inden år 2028.
Seaglideren vil være i stand til at tilbagelægge den 78 sømil lange rute på 40 minutter, dog kun med passagerer om bord.
Svævebåden, der er elektrisk drevet, starter sejladsen som hydrofoil, men når hastigheden øges på åbent vand, opstår den såkaldte Ground Effect, der skaber en luftpude mellem vingerne og havet, og hastigheden stiger til godt 150 knob.
Med op til 150 passagerer om bord opgives rækkevidden til 160 sømil, men ventes at stige til 440 sømil i takt med at der udvikles bedre batterier.
Herunder kan du se en video om Seaglideren
Redaktionen