Dansk kæmpetrawler på grund i Norge
En af Danmarks største trawlere, den 76 meter lange Gitte af Thyborøn, tilhørende rederiet Gitte Henning Pelagic, gik natten til onsdag på grund og blev slået læk ved Værøy, i nærheden af Lofoten i det nordligste Norge.
Trawleren var på vej ind til fiskefabrikken Lofoten Viking på Værøy i hårdt vejr via den trange indsejling, da skibet gik på grund. Den hårde blæst betød, at den danske trawler lå og huggede på klippebunden.
De norske myndigheder sendte redningsskibet Det Norske Veritas til positionen, men inden redningsskibet nåede at sejle ud, lykkedes trawleren at komme fri ved egen kraft.
Ingen personer ombord på det danske skib kom til skade ved grundstødningen.
Gitte er på sildefiskeri i Norskehavet, og havde 1.300 ton sild i lasten da det gik på grund.
Redaktionen