Havnearbejdere vil blokkere russiske skibe
Russiske skibe skal ikke regne med at få hjælp, hvis de anløber Esbjerg Havn. Havnearbejderne har besluttet, at de i lyset af den russiske invasion af Ukraine, ikke vil arbejde på russiske skibe. Havnedirektøren bakker op om beslutningen.
Arkivfoto .
”Vi vil ikke røre godset, der vil ikke blive losset i havnen, og skibene vil ikke blive betjent af havnearbejdere”, siger Thomas Møller, bestyrelsesmedlem i Losseklubben i Esbjerg Havn til Ekstra Bladet.
Havnearbejderne har informeret havneledelse om deres beslutning, og har fundet forståelse for deres synspunkt.
”Vi forstår udmærket godt deres beslutning, og vi synes kun, at det er ganske rimeligt”, siger havnedirektør Dennis Jul Pedersen til avisen.
Der er i øjeblikket ingen russiske skibe i havnen, og heller ingen på vej.
Kilde: Ekstra Bladet