Hans-Christian Olesen i front hos Ultrabulk
KORT NYT: Hans-Christian Olesen er ny mand i spidsen for Ultrabulk, efter den midlertidige CEO Per von Appen har trukket sig fra posten for at blive ny bestyrelsesformand for rederiet, der drives fra kontorer i Gentofte.
”Jeg er sikker på at Hans-Christian, og det meget stærke lederteam, vil gøre Ultrabulk endnu mere succesfuldt fremadrettet, især når vi fortsætter den altafgørende transformation af Ultrabulk”, siger Per von Appen.
Per von Appen, der repræsenterer ejer-familien, trådte til som midlertidig CEO for et halvt år siden, efter at den mangeårige CEO Per Lange forlod rederiet, der samtidig ændrede dets strategisk fokus.
Redaktionen