Danmark vil lukke havne for russiske skibe
Danmark presser på for at få EU til at vedtage et forbud mod, at russiske skibe kan anløbe havne i EU. Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod, efter at han mandag deltog i et møde i Bruxelles med udenrigsministrene fra de øvrige EU-lande.
Arkivfoto.
”Jeg har fremhævet, at vi bør sanktionere adgangen til vores havne. Det arbejder vi videre med”, siger Jeppe Kofod til Ritzau efter mødet. Det skriver TV2/Lorry.
”Vi stopper ikke med at vedtaget sanktioner, før Putin stopper sin krig mod Ukraine. Han skal stoppes”, siger Jeppe Kofod.
Sverige forslog som de første, kort efter udbruddet af krigen, at EU skulle lukke sine havne for russiske og russisk kontrollerede skibe, men det har endnu ikke været muligt at komme igennem med det på EU-plan.
Storbritannien, der står udenfor EU, har lukket sine havne for russiske skibe og laster, det samme har USA.
Der har været mange opfordringer fra danske havne til regeringen om at indføre et generelt forbud mod russiske skibe i danske havne, men regeringen har afvist dansk enegang og fastholdt, at vi kan indfører sanktioner når det sker i samarbejde med vores partnere.
Redaktionen