Arbejdsret stopper varslet Svitzers lockout
Arbejdsretten i Australien har beordret det A.P. Møller - Maersk ejede Svitzer til at aflyse rederiets planlagte lockout af 600 besætningsmedlemmer i 17 havne fra fredag, skriver ABC News Australia. Begrundelsen er, at lockouten ville gøre “betydelig skade” på den australske økonomi.
Svitzer, der er det største slæbebådsoperatør i Australien annoncerede lockouten tidligere på ugen.
Baggrunden for lockout-varslet var ifølge Svitzer talrige arbejdsnedlæggelser blandt medarbejderne gennem de sidste tre år, hvor det ikke er lykkedes parterne at nå til enighed om en ny overenskomst.
Men det faktum, at Svitzer sidder tungt på bugser-servicen i de australske havne, har været afgørende for arbejdsretten.
Det er endnu ikke besluttet, om retten vil suspendere lockouten i et givet tidsrum eller helt stoppe den.
Hvis lockouten blev gennemført, ville det betyde en reduktion af shipping-aktiviterne med 90 pct, i hovedparten af de havne, hvor Svitzer opererer, skriver ABC News.
Australiens arbejdsminister Tony Burke fra Labor-partiet kaldte truslen om lock-out for “økonomisk vandalisme” og sagde, at en lockout ville lamme forsyningskæderne, “da Svitzer næsten har monopol på slæbebådstjenester på tværs af landet”.
Kilde: ABC News Australia.