Sjældent jubilæum i dag på Aarhus Havn
Det er ikke en hverdagsbegivenhed at fejre 40 års jubilæum på samme arbejdsplads. Men det er præcis, hvad økonomidirektør Henrik Munch Jensen kan gøre. I dag er det 40 år siden, han startede som fuldmægtig på Aarhus Havn, der i dag er Danmarks største erhvervshavn.
Jubilaren er efter sin lange karriere kendt af de fleste havnefolk i Danmark og vel næsten alle på havnen i Aarhus, hvor han som CFO og vicedirektør har styret økonomien, og det har han - at dømme efter resultaterne - gjort godt.
Henrik Munch Jensen (65 år) er uddannet cand. oecon fra Aarhus Universitet i 1983 - samme år, som han blev ansat på havnen.
-emte