Når en færge kommer ud af kontrol…
Så kan det gå galt. Og det gjorde det for en ø-færge onsdag, da den skulle til kaj i en havn i det nordlige Filippinerne. Man må håbe for skibsføreren, at der var seriøse tekniske problemer. Ellers bliver det svært at forklare, hvordan det kunne ske.
Videoen, du kan se herunder, viser nemlig, hvordan den 67 meter lange færge nærmest med fuld kraft brager ind i molen og rammer landgangen, inden den rammer en anden færge.
Ingen personer kom til skade ved kollissionen, men færgelejet blev angiveligt alvorligt beskadiget og blev midlertidig lukket.
Myndighederne har også beordret City Line-færgen til midlertidigt at indstille driften, mens efterforskningen skal afklare, hvad der var årsagen til hændelsen.
Kilde: Maritime Executive.