Verdens største på jomfrutur gennem Suez

Onsdag 27. maj 2020 kl: 16:00

Verdens største på jomfrutur gennem Suez
Foto fra HMM´s linkedin profil.

HMM Algeciras gik mandag gennem Suez Kanalen for første gang på sin jomfrurejse fra Asien til Europa. Skibet, der med en kapacitet på 23.964 teu er verdens største, er det første af 12 søsterskibe fra det sydkoreanske rederi.

Nr. 2 i rækken er netop blevet leveret og er navngivet HMM Copenhagen.

HMM Algeciras startede sin jomfrurejse i slutningen af april fra Qingdao i Kina, lastet med 19,621 teu. I sig selv en rekord. Skibet ankommer efter planen til Rotterdam 3. juni, hvor det vil lægge til kaj ved Rotterdam World Gateway (RWG) i Amaliahaven, skriver PortNews.

Se videoen fra havnen i Qingdao her.



Redaktionen

Copyright © Maritime Danmark. Alle artikler, fotos og øvrige illustrationer, der er på disse sider, stammer fra Maritime Danmark. Artikler, fotos og øvrige illustrationer er beskyttet af de ophavsretslige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse.