Livøoverfarten får ny ejer

Livøoverfarten får ny ejer
Foto: JK Shipping

Onsdag 17. februar 2021 kl: 16:00


KORT NYT: Jesper Dalstrup, uddannet smed og sætteskipper, og siden 2020 skipper på både M/S Svanen og M/S Bertha-K, har med virkning fra den 1. marts overtaget JK Shipping, der i sommerhalvåret bl.a. driver Livøoverfarten mellem Rønbjerg og Livø.

Sælger er skibsreder Jette Kobber, der har drevet JK Shipping og en række sideaktiviteter igennem en årrække, de seneste 2 1/2 år på egen hånd.

Ud over Livøoverfarten sejler JK Shipping bl.a. for Nykøbing Mors Turistkontor.

Jette Kobber vil fortsat være tilknyttet JK Shipping, nu som ansat.

Kilde: JK Shipping


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark